Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cher

Oprindelige forfattere AJer og CB Seneste forfatter HaAn

/@api/deki/files/4700/=ud_a_35502.mp3?revision=1

Cher. Foto fra 2010.

Cher. Foto fra 2010.

Cher, egl. Cherilyn Sarkasian La Pier, f. 1946, amerikansk sanger og skuespiller. Cher begyndte sin karriere som backingsanger for bl.a. Phil Spector, indtil hun i 1965 dannede duoen Sonny & Cher med sin ægtemand Sonny Bono (1935-98).

I de følgende år indspillede de en række sange, der blev store internationale salgssucceser, bl.a. I Got You, Babe (1965) og The Beat Goes On (1967). Som solist indspillede Cher i samme periode bl.a. Bang Bang (My Baby Shot Me Down) (1966) og Sunny (1966).

I 1970'erne satsede Cher på en solokarriere, og efter skilsmisse i 1974 udsendte hun sangen Dark Lady, der blev en millionsælger. I 1975 blev hun vært i sit eget tv-show Cher og tog derefter springet til spillefilmen og vandt igennem 1980'erne stor anerkendelse som skuespiller i film som Mike Nichols'Silkwood (1983) og Norman Jewisons (f. 1926) Moonstruck (1987, Lunefulde måne), der gav hende en Oscar.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Jerslev, Carsten Berthelsen: Cher i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56288