Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bob Hope

Oprindelig forfatter IbLin Seneste forfatter Redaktionen

Bob Hope og Lucille Ball; foto fra 1949.

Bob Hope og Lucille Ball; foto fra 1949.

Bob Hope, Leslie Townes Hope, 29.5.1903-27.7.2003, britiskfødt amerikansk skuespiller og entertainer. Bob Hope debuterede på film i 1938 efter nogle års teaterarbejde og fik sit gennembrud med The Cat and the Canary (1939, Katten og Kanariefuglen).

Bob Hope blev siden en stor publikumsfavorit med de syv såkaldte Road-film (1940-62), indspillet med Bing Crosby og Dorothy Lamour (1914-96). Hans stereotype, men vittige filmfigurer er pigeglade og smarte, fulde af slagfærdige replikker og vitser, men evige kujoner.

Kulminationen på Bob Hopes karriere blev The Paleface (1948, Blegansigt); siden blev hans film stadig ringere. Han bevarede sin popularitet ved hyppig optræden på tv og fx som konferencier ved bl.a. Oscar-uddelingerne.

Annonce

Bob Hopes engagement i humanitært og fagligt arbejde indbragte ham fem special-Oscars og den amerikanske præsidents Frihedsmedalje.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Lindberg: Bob Hope i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92984