Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Billy Bob Thornton

Oprindelige forfattere CSei og PSch Seneste forfatter Redaktionen

Billy Bob Thornton. Foto fra 2010.

Billy Bob Thornton. Foto fra 2010.

Billy Bob Thornton, William Robert Thornton, f. 4.8.1955, amerikansk filmskuespiller, manuskriptforfatter og instruktør. Billy Bob Thornton var sanger og musiker, før han begyndte at lave film.

Han gjorde sig bemærket i thrilleren One False Move (1991), som han også skrev manuskript til, og i det psykologiske drama Sling Blade (1996), som han både skrev det Oscar-belønnede manuskript til og instruerede.

Han er siden blevet et mere etableret navn i Hollywood og har bl.a. haft roller i så forskellige film som Oliver StonesU Turn (1997), det stort anlagte rumdrama Armageddon (1998), A Simple Plan (1998, En simpel plan), Joel og Ethan CoensThe Man Who Wasn't There (2001), Monster's Ball (2001), Bad Santa (2003) og The Informers (2008).

Annonce

Som musiker har Billy Bob Thornton udgivet countryblues-albummene Private Radio (2001), The Edge of the World (2003) og Hobo (2005).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christopher Seidelin, Peter Schepelern: Billy Bob Thornton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171791