Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anthony Quinn

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter FiSoe

Anthony Quinn. Med sine særegne træk og sit kraftfulde fysiognomi fik Quinn i begyndelsen af sin mere end 60 år lange karriere især roller som indianer eller mexicaner i westerns. I 1947 fik han succes på Broadway i bl.a. Omstigning til Paradis, og efter at have spillet broderen i Elia Kazans film Viva Zapata! (1952) fik han også større filmroller. Her er Quinn ved at blive sminket til titelrollen i Klokkeren fra Notre Dame (1956).

Anthony Quinn, egl. Antonio Quiñones, 21.4.1915-3.6.2001, amerikansk skuespiller af irsk-mexicansk afstamning.

Anthony Quinn indledte sin filmkarriere i 1936 og specialiserede sig i roller som heftigt udadvendte naturmennesker med titelrollen i Zorba the Greek (1964, Zorba, grækeren) som højdepunkt.

Han vandt Oscars for biroller i Viva Zapata! (1952) og som Paul Gauguin i Lust for Life (1956, Filmen om van Gogh).

Annonce

Blandt hans andre store roller er cirkusartisten i Federico Fellinis La Strada (1954) og Quasimodo i Notre Dame de Paris (1956, Klokkeren fra Notre Dame).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Anthony Quinn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147898