Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alec Baldwin

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Alce Baldwin. Foto fra 2005.

Alce Baldwin. Foto fra 2005.

Alec Baldwin, egl. Alexander Rae Baldwin III, f. 3.4.1958, amerikansk filmskuespiller; g.m. Kim Basinger 1993-2002.

Alec Baldwin er ud af en familie fra New York med flere skuespillere, bl.a. tre af hans brødre. Han fik først roller i diverse tv-serier, inden han overgik til filmroller, bl.a. i Tim BurtonsBeetlejuice (1988).

I 1990 opnåede Alec Baldwin stjernestatus med ubådsdramaet The Hunt for Red October (1990, Jagten på Røde Oktober), og han har siden spillet hovedroller i bl.a. Malice (1993, Skinnet bedrager), The Getaway (1994), The Juror (1996, Vidnet), Pearl Harbor (2001) og The Cooler (2003), ofte med et anstrøg af brutalitet.

Annonce

Uden for genrefilmene har Alec Baldwin leveret væsentlige præstationer i Glengarry Glen Ross (1992, Sælger til salg) og A Streetcar Named Desire (1995, Omstigning til Paradis), der blev filmatiseret til tv direkte fra Broadwayopsætningen.

Alec Baldwin er med mellemrum returneret til tv-serierne, mest markant i 30 Rock (2006-11), og har senest haft succes i komedien It's Complicated (2009, Det' indviklet).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Alec Baldwin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43407