Faktaboks

Horst Buchholz
Født
4. december 1933
Død
3. marts 2003

Horst Buchholz, 4.12.1933-3.3.2003, tysk skuespiller. Horst Buchholz indledte sin karriere på forskellige teatre i Berlin.

Buchholz store gennembrud blev kultfilmen Die Halbstarken (1956, Afsporet ungdom), hvor han lanceredes som den tyske James Dean; og hermed blev det tyske symbol på 1950'ernes vrede unge mand.

Herefter gik det stærkt med et varieret rollefag, fx som den danske konge Christian 7. i Struensee-filmen Herrscher ohne Krone (1957, Herskeren uden krone), efterfulgt af titelrollen som Felix Krull i Bekenntnisse des Hochstaplers Felix Krull (1957, En svindlers bekendelser) efter Thomas Manns roman.

Blandt Buchholz' senere film kan nævnes Im weiter Ferne, so nah! (1993, Så fjern, så nær!) samt La vita é bella (1997, Liver er smukt).

Horst Buchholz nåede at indspille over 70 film, udover i Tyskland også i Frankrig, England og USA, herunder talrige tv-produktioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig