Faktaboks

Carola Neher

Karoline Neher

Født
2. november 1900
Død
26. juni 1942
Carola Neher i 1925
Af /Münchner Stadtmuseum, Archiv Philipp Kester.
Licens: CC BY SA 4.0

Carola Neher var en tysk skuespiller. Uden nogen formel teateruddannelse fik Carola Neher småroller i provinsen og vakte efterhånden opmærksomhed med sin pikante skønhed, der kvalificerede hende til de større scener.

Bertolt Brecht opdagede hende i München og gav hende en lille rolle i sin Karl Valentin-stumfilm Mysterien eines Frisiersalons (1923). I 1925 giftede hun sig med digteren Klabund (egl. Alfred Henschke, 1890-1928), i hvis skuespil (bl.a. Der Kreidekreis) hun medvirkede. Med Klabunds drama Brennende Erde, som han tilegnede hende, oplevede hun 1926 et seriøst gennembrud i Frankfurt am Main.

Vejen var banet til Berlin, hvor hun hurtigt opnåede stjernestatus både på teatret og i musikalske shows. Frem til 1933 skrev Brecht flere ungpigeroller til hende. Hun indsang allerede i 1927, inden Kurt Weill kom ind i billedet, en testplade med urversionen af Seeräuberjenny, og rollen som Polly i Die Dreigroschenoper er skrevet til hende.

På grund af Klabunds sygdom og død af tuberkulose kunne hun ikke medvirke ved premieren i august 1928, men trådte senere til og indspillede en række af forestillingens sange på plade. Hun spillede også Polly i G.W. Pabsts filmatisering 1931, den vigtigste bevarede dokumentation af hendes talent.

I 1929 var hun frelserpigen Lilian Holliday i Happy End, der var tænkt som opfølger til Dreigroschenoper med sange af Brecht og Weill, men floppede. Også Brechts Die heilige Johanna der Schlachthöfe er skrevet til hende, men det kom kun til en topbesat hørespilversion i 1932, som har overlevet på lakplader. Derimod fik hun hun 1931 succes i den kvindelige hovedrolle ved urpremieren på Ödön von Horváths Geschichten aus dem Wiener Wald Deutsches Theater.

Fordi Carola Neher havde underskrevet resolutioner mod Hitler og nazismen, så hun sig nødsaget til at forlade Tyskland i 1933. Sammen med sin anden mand, den rumænsk-tyske ingeniør Anatol Becker, opholdt hun sig i Prag, indtil parret fik indrejse i Sovjetunionen, hvor hun i 1934 fødte en søn.

Hun fik ingen roller i de tyske eksilteatergrupper og var samtidig ude af stand til at pålægge sig den selvdisciplin, der krævedes af tyske emigranter. Hun beklagede sig over de elendige boligforhold, omgik brevcensuren m.m.

I 1936 blev Becker arresteret for trotzkistisk virksomhed og henrettet året efter, mens Carola Neher blev dømt til ti års arbejdslejr. Sønnen Georg blev berøvet sin identitet og anbragt på et sovjetisk børnehjem.

Brecht, der dengang opholdt sig i Danmark, forsøgte at få Lion Feuchtwanger, der i 1937 skulle i audiens hos Stalin, til at tale Nehers sag, men Feuchtwanger undslog sig. Hendes skæbne var længe uvis, først sent i 1950'erne blev hendes død officielt bekræftet. I 1975 fik sønnen Georg Becker, der længe havde været uvidende om sin herkomst, udrejsetilladelse til Vesttyskland.

De nærmere omstændigheder ved Carola Nehers død af tyfus i lejren Sol-Ilezk blev omsider dokumenteret ved åbningen af KGBs arkiver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig