Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bernhard Minetti

Oprindelig forfatter keuner Seneste forfatter Redaktionen

Bernhard Minetti, Bernhard Theodor Henry Minetti, 26.1.1905-12.10.1998, tysk skuespiller. Elev af Leopold Jessner.

Bernhard Minetti var 1930-45 fast ansat på Schauspielhaus i Berlin, hvor han bl.a. spillede Franz Moor i Friedrich Schillers Die Räuber (1932) under Jessner og Robespierre i Georg BüchnersDantons Tod (1939) og Brutus i William Shakespeares Julius Cæsar (1941) under Gustaf Gründgens.

Bernhard Minetti havde ingen tilpasningsvanskeligheder ved Hitlers magtovertagelse og blev i Det Tredje Rige udnævnt til statsskuespiller. Alene i 1940 medvirkede han i den antisemitiske film Die Rothschilds, læste op af Hitlers "Mein Kampf" i radioen og påbegyndte optagelserne til Leni Riefenstahls sidste spillefilm Tiefland.

Efter en nybegyndelse på teatret i fødebyen Kiel 1945-47 blev han atter hentet til de store scener i Hamburg, Frankfurt og Düsseldorf, hvor han gjorde sig gældende som betydelig karakterskuespiller. 1963-93 var han engageret på Schiller-Theater i Vestberlin, men gæstespillede hyppigt andre steder. Han vandt nyt terræn i roller af Samuel Beckett og Harold Pinter.

Annonce

Hans fortid taget i betragtning kan det synes paradoksalt, at militante antinazister som instruktøren Claus Peymann og dramatikeren Thomas Bernhard intensivt dyrkede hans ejendommelige, usentimentale begavelse.

Peymann instruerede ham i Shakespeares Lear i Wuppertal (1972), og Thomas Bernhard skrev Lear-parafrasen Minetti til ham, som Peymann iscenesatte i Stuttgart (1976).

Under titlen Helt enkelt kompliceret blev Minetti i 2013 opført på Det Kongelige Teater med Henning Jensen. Andre samarbejder med Bernhard og Peymann var Der Weltverbesserer (1980) og Der Schein trügt (1984), begge i Bochum. Minetti spillede sideløbende klassikere hos andre instruktører som Johann Wolfgang Goethes Faust (1982) og Puk i Shakespeares En skærsommernatsdrøm (1993).

På film var han mest overbevisende i to yderpunkter af karrieren, Phil Jutzis Döblin-filmatisering Berlin Alexanderplatz (1931) og Peter Handkes Die linkshändige Frau (1978). Minettis sidste scenerolle var henlagt til Berliner Ensemble, hvor han i Heiner Müllers iscenesættelse af Bertolt BrechtsArturo Ui (1995) spillede den gamle, rutinerede skuespiller, der underviser Ui/Hitler i at optræde over for et stort publikum.

Sønnen Hans-Peter Minetti (1926-2006) blev selv en betydelig skuespiller, men som reaktion på faderens fortid meldte han sig i 1946 ind i KPD og flyttede to år senere til DDR, hvor han gjorde karriere på film og teater, bl.a. Deutsches Theater i Berlin og Berliner Ensemble.

Fra 1975 var han rektor for den statslige teaterskole, 1984 præsident for Verband der Theaterschaffenden, medlem af SEDs centralkomité og indtil 1989 en af DDRs mest indflydelsesrige kulturfunktionærer. Efter Murens fald blev han beskyldt for magtmisbrug, men fik dog stadig enkelte opgaver som skuespiller.

Også sønnesønnen Daniel Minetti (f. 1958) er skuespiller, opvokset og uddannet i Østberlin. Han spillede i 1995 en hovedrolle i den tidligere DDR-instruktør Frank Beyers film Nikolaikirche om mandagsdemonstrationerne 1989 i Leipzig og demonstrerede dermed indirekte familiens omstillingsparathed fra generation til generation.

Læs mere om tysk film.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Nørregaard: Bernhard Minetti i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=250633