Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helena Bonham Carter

Oprindelige forfattere CSei og PSch Seneste forfatter Redaktionen

Helena Bonham Carter. Foto fra 2006.

Helena Bonham Carter. Foto fra 2006.

Helena Bonham Carter, f. 26.5.1966, britisk skuespiller. Hun debuterede på film med hovedrollen i det historiske drama Lady Jane (1986) og slog sit navn fast med ungpigeroller i en række periodefilm, fx James IvorysA Room with a View (1986, Værelse med udsigt) og Howards End (1992) samt Franco ZeffirellisHamlet (1990). Hun har siden søgt at vise andre typer, bl.a. i Woody Allens Mighty Aphrodite (1995, Mig og Afrodite) og mest overbevisende i David FinchersFight Club (1999).

Helena Bonham Carter har fra 2001 dannet par med instruktøren Tim Burton og har medvirket i flere af hans film, bl.a. Big Fish (2003), Charlie and the Chocolate Factory (2005, Charlie og chokoladefabrikken) og Alice in Wonderland (2010, Alice i Eventyrland). Hun har også medvirket i flere Harry Potter-film, bl.a. Harry Potter and the Order of the Phoenix (2007, Harry Potter og Fønixordenen) og Harry Potter and the Half-Blood Prince (2009, Harry Potter og halvblodsprinsen).

For sin birolle som dronning Elizabeth i The King's Speech (2010, Kongens store tale) blev hun nomineret til en Oscar.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christopher Seidelin, Peter Schepelern: Helena Bonham Carter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54706