Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charlotte Gainsbourg

Oprindelig forfatter MarieBilde Seneste forfatter Redaktionen

Charlotte Gainsbourg. Foto fra 2010.

Charlotte Gainsbourg. Foto fra 2010.

Charlotte Gainsbourg, f. 21.7.1971, fransk skuespiller og rockmusiker. Datter af Serge Gainsbourg og den britiske skuespiller og sanger Jane Birkin (f. 1946).

Charlotte Gainsbourg debuterede 1984 i filmen Paroles et musique. 1986 vandt hun en César som "mest lovende kvindelige skuespiller" for sin rolle i Claude Millers L'Effrontée og 2000 vandt hun endu en César for "bedste kvindelige birolle" i filmen La Bûche. Hun medvirkede 2007 i den fabulerende Bob Dylan-film I'm Not There og sang på lydsiden "Just Like a Woman".

2009 vandt hun ved filmfestivalen i Cannes prisen for bedste kvindelige hovedrolle i Lars von TriersAntichrist. 2014 vandt hun en Bodil i kategorien Bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle som nymphomanen Joe i Lars Von Triers Nymphomaniac (2013).

Annonce

Som rockmusiker har Charlotte Gainsbourg udgivet 3 cd'er; senest 5:55 (2006) og IRM (2009).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marie Bilde Rasmussen: Charlotte Gainsbourg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=226525