Tony Curtis var en amerikansk skuespiller. Efter en række roller som glat romantisk helt udviklede Tony Curtis et sikkert lystspiltalent, bl.a. i Operation Petticoat (1959, Ubåden der rødmede) og Billy Wilders Some Like It Hot (1959, Ingen er fuldkommen). Han havde også mere seriøse roller i Sweet Smell of Succes (1957, Magtens sødme) og The Boston Strangler (1968, Boston-kvæleren), og på tv fik han succes som den nyrige amerikanske opkomling i den britiske serie The Persuaders (1971-1972, De uheldige helte). Tony Curtis medvirkede i den danske film Walter og Carlo i Amerika (1989). Han er far til skuespilleren Jamie Lee Curtis.
Tony Curtis
Faktaboks
Tony Curtis
egl. Bernard Schwartz
- Født
- 3. juni 1925
- Død
- 29. september 2010
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.