Jake Gyllenhaal, f. 19.12.1980, amerikansk skuespiller, som har søgt skæve og udfordrende roller; han vakte opmærksomhed i kultfilmen Donnie Darko (2001) og fik gennembrud med fint spil i Ang Lees Brokeback Mountain (2005).
Siden er han bl.a. set i krigsdramaet Jarhead (2005), David Finchers Zodiac (2007) og som actionhelt i adventurefilmen Prince of Persia: Sands of Time (2010).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.