Gene Kelly

Gene Kelly var en amerikansk danser, koreograf, skuespiller og instruktør, en af hovedkræfterne i musicalens guldalder 1945-55.

Gene Kelly prægede genren med sin atletiske, idérige og jazzballetprægede dans, først som skuespiller i Anchors Aweigh (1945, Orlov i Hollywood) og The Pirate (1948, Sørøveren), derefter også som instruktør sammen med Stanley Donen i On the Town (1949, Sømænd på vulkaner), der bragte dansen fra studiet ud i storbyen, Singin' in the Rain (1952, Syng i sol og regn) og It's Always Fair Weather (1955, På gensyn, gutter).

Berømt er også hans finaleballet til George Gershwins musik i An American in Paris (1951, En amerikaner i Paris).

Gene Kelly havde siden også alvorlige roller, fx i Inherit the Wind (1959, Solen stod stille), men vendte tilbage som musicalinstruktør med Hello, Dolly! (1969).

I en filmdialog i Lulu on the Bridge (1998) har forfatteren Paul Auster ladet to af sine personer blive enige om, at selve nummeret "Singin' in the Rain" i filmen af samme navn er noget af det bedste og smukkeste, der nogensinde er blevet skabt af en amerikaner – på niveau med Uafhængighedserklæringen og Herman Melvilles roman Moby-Dick.

Uanset det finurlige eller søgte i sammenligningen er replikskiftet repræsentativt for manges syn på dette højdepunkt i Gene Kellys karriere.