• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marlene Dietrich

Oprindelig forfatter UBreu Seneste forfatter Redaktionen

Marlene Dietrich sammen med Ernest Hemingway, november 1938.

Marlene Dietrich sammen med Ernest Hemingway, november 1938.

Marlene Dietrich, Marie Magdalene Dietrich, 27.12.1901-6.5.1992, tysk-amerikansk skuespiller og sanger. Marlene Dietrich forblev gennem et langt liv indbegrebet af den store, mystiske Hollywood-filmdiva.

I perioden 1922-29 havde Marlene Dietrich en lang række roller på teatret og i stumfilm, kulminerende med revyen Zwei Kravatten (1929) af Mischa Spoliansky. Hun fik et veltilrettelagt internationalt gennembrud i Josef von Sternbergs Der blaue Engel (1930, Den blå Engel), der var bygget op omkring Dietrich og hendes lade, lokkende kropssprog, lange ben og dybe, sensuelle stemme. Filmen grundlagde myten om "die Dietrich", og et af Friedrich Hollaenders sangnumre, "Ich bin von Kopf bis Fuss auf Liebe eingestellt", blev hendes kendingsmelodi.

Efter filmens premiere tog hun med von Sternberg til USA, hvor de sammen lavede endnu seks film, bl.a. Morocco (1930, Marokko) og Shanghai Express (1932, Shanghai-Ekspressen). Dietrich var bedst under von Sternbergs instruktion, men leverede også spændende præstationer hos fx Alfred Hitchcock i Stage Fright (1950, Lampefeber), Billy Wilder i A Foreign Affair (1948, Det hændte i Berlin) og Witness for the Prosecution (1957, Anklagerens vidne) og Orson Welles i Touch of Evil (1958, Politiets blinde øje).

Annonce

Hun afviste konsekvent filmtilbud fra Hitlers Tyskland, og under 2. Verdenskrig optrådte hun i forreste linje for de allierede tropper, hvor hun delte kår med officerer og menige. I september 1945 aflagde hun i amerikansk kaptajnsuniform en visit i Berlin for at gense sin mor og enkelte gamle kolleger.

I 1960'erne ophørte Marlene Dietrich stort set med at filme og rejste verden rundt med et populært show, der også gæstede København flere gange. Der er udgivet adskillige grammofonplader med hendes meget selviscenesatte sange.

Sine sidste år levede hun en tilbagetrukket tilværelse i Paris, og da Maximilian Schell i 1984 lavede dokumentarfilmen Marlene om hendes liv, nægtede hun at lade sig fotografere og optrådte kun på lydsporet.

Tyskernes forhold til Marlene Dietrich var anspændt efter krigen. Det var især hendes fremtræden som erobrer i amerikansk uniform, man havde forset sig på. Hendes eneste længere turné gennem Vesttyskland i 1960 blev skæmmet af hadefulde tilkendegivelser og fristede ikke til gentagelse.

Trods sit amerikanske statsborgerskab fra 1939 følte hun sig dog fortsat som berliner og krydrede gerne sit repertoire med nostalgiske sange fra fødebyen, hvor hun da også valgte at lade sig begrave efter 61 år i eksil. Med denne gestus indledtes en radikal revision af tyskernes syn på deres eneste verdensstjerne.

Da det nye store filmmuseum, Deutsche Kinemathek, i 2000 åbnede på Potsdamer Platz i Berlin, var hovedattraktionen en permanent Marlene Dietrich-udstilling, og i hundredåret for sin fødsel blev hun posthumt udnævnt til æresborger i det genforenede Berlin.

Læs mere om tysk film.

Marlene Dietrichs hjemmeside: www.marlene.com

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulrich Breuning: Marlene Dietrich i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64401