Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carol Reed

Oprindelig forfatter CTyb Seneste forfatter Redaktionen

Carol Reed, 1906-1976, britisk filminstruktør. Carol Reed kom til filmen med teatererfaring, og efter sin debut i 1936 placerede han sig i 1940'erne som en af Storbritanniens dygtigste filmskabere.

Dristigt ekspressiv fotografering med mørke skygger præger hans to mesterværker, Odd Man Out (1947, Natten uden Nåde) og The Third Man (1949, Den tredje mand), den sidste med manuskript af Graham Greene og med Orson Welles i en af sine bedste roller.

Kunstnerisk set var Carol Reeds senere produktion skuffende. Musicalen Oliver! (1968) indbragte dog flere Oscars, bl.a. for bedste film og bedste instruktion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Casper Tybjerg: Carol Reed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149375