Zach Snyder, f. 1.3.1966, amerikansk filminstruktør, som begyndte med reklamer og debuterede med genindspilningen af den klassiske zombie-film Dawn of the Dead (2004). Hans visuelt slående behandling af Frank Miller-tegneserien 300 (2006) vakte opmærksomhed og banede vejen for 2009-filmatiseringen af Alan Moores kultdyrkede, komplekse superhelte-tegneserie Watchmen.