I 1923 skabte han i Kansas City serien Alice in Cartoonland, der blev en rimelig succes, og han opbyggede efterhånden en stab af tegnere. Siden opfandt han figuren Oswald the Lucky Rabbit, men gennembruddet kom først, da han i Hollywood i 1928 lancerede figuren Mickey Mouse.
Mickey Mouse blev symbolet for Disneys fordomsfri og eksperimenterende omgang med det ellers ret uglesete tegnefilmmedie. I løbet af 1930'erne kom nye figurer til: Pluto 1930, Fedtmule (Goofy) 1932, Anders And (Donald Duck) 1934, samtidig med at Disney lancerede de musikalske korttegnefilm Silly Symphonies (fra 1929).
Han pressede sin stadig ekspanderende stab til det yderste, og i løbet af disse år opfandt Disney og hans folk en endeløs række af de tegnemæssige grundprincipper, som alle tegnefilmfolk stadig anvender.
Samtidig var Disney-studiet konstant forum for nye filmtekniske landvindinger: Den tredje Mickey Mouse-film (Steamboat Willie) var den første tegnefilm med lyd, og siden eksperimenteredes både med farver, stereolyd og bredlærredfilm.
Men de populære kortfilm var ikke nok for den ambitiøse Walt Disney. I 1937 kom filmhistoriens første lange tegnefilm, Snow White and the Seven Dwarfs (Snehvide og de syv Dværge), og dens enorme succes bevirkede, at han i de følgende år brugte flest kræfter på de lange film: Pinocchio (1940), Dumbo (1941) og Bambi (1942) er alle mesterværker, meget forskellige både i indhold og udseende. Den prætentiøse Fantasia (1940), bygget over kendte klassiske musiknumre, er noget mere kuriøs. Den var en total fiasko ved premieren, men har siden fået kultstatus.
Under 2. Verdenskrig lammedes Walt Disneys studie af strejke og økonomiske kvaler, og efter krigen var han i højere grad den fjerne chef end den energiske kunstner. Der kom stadig gode film fra studiet, især Cinderella (1950, Askepot), Peter Pan (1953), Lady and the Tramp (1955, Lady og Vagabonden), 101 Dalmatians (1961, Hund og hund imellem) og The Jungle Book (1967, Junglebogen), men Disney engagerede sig nu i meget andet end tegnefilm, bl.a. realfilm, tv-programmer og især forlystelsesparken Disneyland ved Los Angeles, der åbnede i 1955. Disneyland var for ham et værk ligesom filmene, men med den forskel, at det hele tiden kunne ændres og gøres bedre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.