Faktaboks

Alfred Hitchcock

Sir Alfred Hitchcock

Født
13. august 1899, London, Storbritannien
Død
29. april 1980, Bel Air, Californien, USA

Alfred Hitchcock. Den britisk-amerikanske filminstruktør signerede sine film ved at passere forbi kameraet i en stum rolle. Når han blev bedt om en autograf, tegnede han gerne sit kontrafej i stedet.

.

Alfred Hitchcock. Grace Kelly ydede nogle af sine bedste præstationer i de tre Hitchcock-film Telefonen ringer kl. 23 (1954), Skjulte øjne (1954, billedet; sammen med James Stewart) og Fang tyven (1955), hvor hun personificerede instruktørens kvindeideal som kølig blondine med erotisk lidenskab bag den aristokratiske facade.

.

Alfred Hitchcock var en britisk-amerikansk filminstruktør, som blev adlet i 1980.

Alfred Hitchcock var aktiv i en lang periode af filmhistorien fra de tidlige britiske stumfilm over Hollywoods melodramaer til de første tv-serier.

Hans ambition var først og fremmest at skabe underholdning for det store publikum, men han formåede i sine bedste film at forbinde en bred publikumsappel med en kompromisløs kunstnerisk holdning. Hitchcock indledte sin karriere som bl.a. manuskriptforfatter og instruktørassistent, inden han debuterede som instruktør med The Pleasure Garden (1925). Skønt han herefter lod andre udarbejde sine manuskripter, gav han de færdige film et umiskendeligt personligt præg, både tematisk og æstetisk.

Alfred Hitchcock instruerede ni stumfilm, hvoraf de to første oprindelig blev lagt på hylden, fordi udlejeren fandt dem for avancerede. Først med den tredje, The Lodger (1926, London-Mysteriet), inspireret af Jack the Ripper-mordene, skabte han en film i den thriller-genre, der siden skulle blive hans foretrukne.

Herefter instruerede han den første britiske talefilm Blackmail (1929, Pengeafpresning), som efterfulgtes af yderligere 13 film i forskellige genrer, hvoraf de vigtigste er agentfilmene The 39 Steps (1935, De 39 Trin) og The Lady Vanishes (1938, En Kvinde forsvinder).

I 1939 blev Alfred Hitchcock hentet til Hollywood af producenten David O. Selznick for at lave Rebecca (1940) efter Daphne du Mauriers roman. Det blev i alt til 30 amerikanske film, som gav ham en sikker kommerciel position, og som efterhånden også blev værdsat for deres originale kunstneriske kvaliteter, ikke mindst fordi de unge franske instruktører Claude Chabrol, Eric Rohmer og François Truffaut advokerede for dem.

I 1955 skabte Hitchcock nogle af de første tv-serier, Alfred Hitchcock presents (1955-1962, Alfred Hitchcock præsenterer) og The Alfred Hitchcock Hour (1962-1965). Ud af flere hundrede afsnit, som han producerede og var vært for, instruerede han selv 20.

Alfred Hitchcocks britiske film er underholdende og teknisk ferme, men først i Hollywood udviklede han sig til en betydelig filmkunstner ved at føje en melodramatisk dimension til sin thrillerteknik og interessere sig mere for filmenes psykologiske dimension end for deres kvikke tekniske aflevering.

Han definerer sin metode som suspense i modsætning til surprise, hvilket vil sige, at han trækker spændingen ud i stedet for at lade den udløse hurtigt i en chokeffekt. Det afgørende for Hitchcock er ikke forbrydelsens opklaring, men den rejse i sindets afkroge, som forbrydelsen giver ham anledning til.

Spillefilm instrueret af Alfred Hitchcock

År Film
1925 The Pleasure Garden
1926 The Mountain Eagle
1926 The Lodger/London-Mysteriet
1927 Downhill
1927 Easy Virtue
1927 The Ring/Ringen
1927 The Farmer's Wife
1928 Champagne
1928 The Manxman/Manboen
1929 Blackmail/Pengeafpresning
1930 Juno and the Paycock
1930 Murder!
1931 The Skin Game
1932 Rich and Strange/Rig og mærkværdig
1932 Number Seventeen/Midnatsbanden
1933 Waltzes from Vienna
1934 The Man Who Knew Too Much/Manden der vidste for meget
1935 The 39 Steps/De 39 Trin
1936 Secret Agent/Hemmelig Agent
1936 Sabotage/Sabotage
1937 Young and Innocent/Ung og uskyldig
1938 The Lady Vanishes/En Kvinde forsvinder
1939 Jamaica Inn/Jamaica-Kroen
1940 Rebecca/Rebecca
1940 Foreign Correspondent/Udenrigskorrespondenten
1941 Mr. and Mrs. Smith/Lige Børn leger bedst
1941 Suspicion/Mistanken
1942 Saboteur/Mennesker bag din Ryg
1943 Shadow of a Doubt/I Tvivlens Skygge
1944 Lifeboat/Redningsbaaden
1945 Spellbound/Troldbunden
1946 Notorious/Berygtet
1947 The Paradine Case/Sandheden om Mrs. Paradine
1948 Rope/Rebet
1949 Under Capricorn/Lady Henrietta
1950 Stage Fright/Lampefeber
1951 Strangers on a Train/Farligt møde
1953 I Confess/Jeg tilstår
1954 Dial M for Murder/Telefonen ringer kl. 23
1954 Rear Window/Skjulte øjne
1955 To Catch a Thief/Fang tyven
1955 The Trouble with Harry/Hvem har dræbt Harry?
1956 The Man Who Knew Too Much/Manden der vidste for meget
1957 The Wrong Man/Den forkerte mand
1958 Vertigo/En kvinde skygges
1959 North by Northwest/Menneskejagt
1960 Psycho/Psycho
1963 The Birds/Fuglene
1964 Marnie/Marnie
1966 Torn Curtain/Bag jerntæppet
1969 Topaz/Topaz
1972 Frenzy/Frenzy
1976 Family Plot/Family Plot

Denne rejse får ofte en diabolsk spænding, ved at Alfred Hitchcock umærkeligt bringer publikum til at identificere sig med skurken ud fra arbejdsprincippet: "The better the villain, the better the picture!" Han bruger sine forbrydere ikke som ekstreme særtilfælde, men som et spejl, der lader os se vore egne skyggesider og udfordrer vor opfattelse af normaliteten.

Hitchcocks bedste film har en psykoanalytisk dimension. Ofte begrundes forbryderens afsporede sind med en abnorm moderbinding, fx i tre af hans hovedværker Notorious (1946, Berygtet), Strangers on a Train (1951, Farligt møde) og Psycho (1960).

Desuden spiller svimmelheden en vigtig rolle, jf. titlen på hans måske bedste film, Vertigo (1958, En kvinde skygges), som er en studie i kærligheden som fantasi og realitet; når fantasien om den elskede kvinde får kød og blod, viger manden forskrækket tilbage for den "afgrund", der åbner sig. I Hitchcocks univers er svimmelheden ikke blot konkret, men også metaforisk: Den, der tør se afgrunden i øjnene, bliver klogere på sit liv.

Alfred Hitchcock arbejdede sammen med en række af Hollywoods bedste skuespillere, bl.a. Cary Grant, James Stewart, Henry Fonda, Ingrid Bergman og Marlene Dietrich, men paradoksalt nok var han ikke synderligt interesseret i skuespillernes kunst.

Han er citeret for at kalde dem "kvæg", og han brugte dem mest som glamourøse rekvisitter, hvis opgave var at spille så lidt som muligt, mens han flyttede det psykologiske indhold over i de filmiske virkemidler: drejebogens struktur, kameraets bevægelser, lyssætningen, musikken og klipningen. I kraft af denne metode kunne han fx også få en fotomodel som Tippi Hedren (født 1931) til at illudere fuldt tilfredsstillende i The Birds (1963, Fuglene) og Marnie (1964).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig