Vilgot Sjöman, 2.12.1924-9.4.2006, svensk filminstruktør. Sjöman, der begyndte som assistent for Ingmar Bergman, fik sit gennembrud med den kontroversielle 491 (1964) om ungdomskriminalitet. Han vakte international opmærksomhed med den erotisk og politisk provokerende Jag är nyfiken — en film i gult (1967, Jeg er nysgerrig). Blandt hans senere film er En handfull kärlek (1974, En håndfuld kærlighed) og Alfred (1995) om nobelprisens stifter, Alfred Nobel. For DR-TV instruerede Sjöman i 1988 efter eget manuskript En pige kikker i et vindue.
Vilgot Sjöman
Faktaboks
Vilgot Sjöman
- Født
- 2. december 1924
- Død
- 9. april 2006
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.