Jean Renoir

Jean Renoir var en fransk filminstruktør og oscarmodtager. Han var søn af maleren Pierre-Auguste Renoir.

Jean Renoir deltog i 1. Verdenskrig og vendte efter at være blevet såret hjem og giftede sig i 1920 med sin fars model, Catherine Hessling (1899-1979). Angiveligt for at lancere hende som skuespiller oprettede han et filmproduktionsselskab og instruerede i 1924 sin første film, La Fille de l'eau (1925), med hende i hovedrollen. Allerede denne film rummede nogle af de træk, som skulle blive så karakteristiske for Renoirs filmkunst: en generøsitet og en dyb kærlighed til kvinden, naturen og kunsten.

I stumfilmæraen filmatiserede Jean Renoir bl.a. Émile Zolas Nana (1926) og H.C. Andersens Den lille Pige med Svovlstikkerne (1928, La Petite marchande d'allumettes), men hans storhedsperiode lå i 1930'ernes talefilm. Han yndede at arbejde med et fast hold, hvilket gav ham mulighed for en høj grad af improvisation.

I årtiets begyndelse prægedes hans produktion af samarbejdet med skuespilleren Michel Simon, bl.a. i det realistiske drama La Chienne (1931) og den varmt anarkistiske Boudu sauvé des eaux (1932, Da Boudu blev reddet op af Vandet). Heri grundlagde han sin lige så karakteristiske som upåfaldende stil med lange indstillinger i dybdefokus, hvilket gav maksimalt rum for skuespillernes spontanitet.

I perioden omkring Folkefronten udmøntedes Renoirs politiske engagement bl.a. i en propagandafilm for kommunistpartiet, La Vie est à nous (1936), men der blev også tid til den eminent lyriske Guy de Maupassant-film Une partie de campagne (1936, En Landtur), der dog først blev udsendt i 1946. Renoir lavede herefter sine tre hovedværker, La Grande illusion (1937, Den store Illusion) om krigsfanger under 1. Verdenskrig, La Bête humaine (1938, Menneskedyret) efter Zola og La Règle du jeu (1939, Spillets Regler) om aristokratiets jagtlege. Disse film er desillusionerede, men også dybt humanistiske og poetiske skildringer af klasseskellenes realitet og absurditet.

I 1941 rejste Renoir til USA, hvor han instruerede fem film, heriblandt Diary of a Chambermaid (1946, En Kammerpiges Dagbog). Hans første farvefilm, The River (1951, Floden), blev optaget i Indien og var en hyldest til Gangesflodens tidløshed. Efter en omvej over Italien, hvor han instruerede den billedskønne teaterfilm La Carrozza d'oro (1952, Guldkareten), vendte Renoir hjem til Frankrig, hvor han lavede en række lidt lettere film, bl.a. Le Déjeuner sur l'herbe (1959, Frokosten i det grønne).

Jean Renoir modtog i 1973 en æresoscar for sit livsværk og blev i 1977 optaget i Frankrigs Æreslegion. Han optrådte ofte som skuespiller i sine egne film og skrev flere bøger, bl.a. erindringsværket Ma Vie et mes films (1974, på dansk Mit liv og mine film, 1988).