Faktaboks

Valdemar Psilander

Valdemar Einar Psilander

Født
9. maj 1884
Død
6. marts 1917

Valdemar Psilander. Scene fra en stumfilm.

.

Valdemar Psilander var en dansk filmskuespiller. Efter en periode med teaterarbejde kom han i 1910 til filmen. Året efter blev han engageret af Nordisk Films Kompagni, hvor han fik sin første rolle i det erotiske melodrama Ved Fængslets Port (1911). Rollen førte til et gennembrud, der gjorde ham til sin tids største navn inden for dansk film.

Efterfølgende medvirkede han i en række melodramatiske film, hvoraf Klovnen (1917, optaget 1916) er den mest kendte. Kombinationen af en afslappet og ukunstlet spillestil samt et smukt, mandigt og moderne udseende gjorde ham til et idol blandt unge piger i både Danmark og udlandet; især i Rusland opnåede han stor popularitet.

Ved udgangen af 1916 forlod Valdemar Psilander Nordisk Films Kompagni for at blive sin egen producent, men døde kort tid senere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig