Faktaboks

Udo Kier

Udo Kierspe

Født
14. oktober 1944

Udo Kier er en tysk skuespiller. Han har mest spillet dæmoniske filmroller, både i Tyskland hos bl.a. Rainer Werner Fassbinder i Lili Marleen (1980), i Danmark hos Lars von Trier, hos hvem han fra og med Epidemic (1987) har været næsten fast på rollelisten som et markant indslag, men også som en talisman og maskot, der sjældent kan undværes.

I USA har Udo Kier bl.a. medvirket i Frankenstein (1973), My Own Private Idaho (1991) og Ace Ventura, Pet Detective (1994, Ace Ventura, detektiv).

Den tyske multikunstner Christoph Schlingensief, der ofte brugte Udo Kier, bl.a. som Adolf Hitler i 100 Jahre Hitler (1989), udsendte i 1994 tv-filmen Udo Kier – Tod eines Weltstars. Kier, der aldrig er blevet verdensstjerne i populær betydning, har udpræget ikonstatus blandt europæiske auteurinstruktører og påskønnes af disses publikum.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig