Faktaboks

Lotte Tarp
Født
14. februar 1945
Død
24. oktober 2002
Lotte Tarp
Lotte Tarp fotograferet i 1994.
Lotte Tarp
Af /Ritzau Scanpix.

Lotte Tarp var en dansk skuespiller og forfatter. Hun var 1967-1976 gift med Henrik Stangerup og fra 1997 med Niels Jørgen Steen. Efter roller som afklædt sexobjekt i bl.a. Weekend (1962) og Det tossede paradis (1962) fik Lotte Tarp karakterroller i Giv gud en chance om søndagen (1970) og Farlige kys (1972), instrueret af hendes daværende mand, Henrik Stangerup.

På tv medvirkede hun bl.a. i serien Een gang strømer (1987).

Tv-manuskripter og selvbiografi

Efter at være uddannet på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje skrev hun bidrag til tv-serierne Landsbyen (1991-1996) og Taxa (1997-1999), samt tv-novellefilmen Længe leve friheden (1993).

Som forfatter debuterede hun med den selvbiografiske – Det sku' nødig hedde sig (1997), som overordnet gør rede for et af efterkrigstidens væsentlige traumer: at vokse op som barn af en tysk soldat i en atmosfære af fortielse og bortforklaringer.

For denne bog modtog Lotte Tarp i 1998 Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig