Jiří Trnka, 1912-1969, tjekkisk dukkefilminstruktør. Trnka åbnede et dukketeater i 1936 og lavede fra 1945 animationsfilm med dukker. Blandt hans hovedværker er Kejseren og nattergalen (1949) efter H.C. Andersen, eventyret Prins Bajaja (1951), sagnhistorierne Høvdingen Tjekke (1953), Den gode soldat Svejks eventyr (1954) efter Jaroslav Hašeks roman og En skærsommernatsdrøm (1959) efter Shakespeare. Hans sidste film var den korte politiske allegori Hånden (1965). Trnka, der også har lavet illustrationer til H.C. Andersens eventyr, regnes for dukkefilmens største skikkelse.
Jiří Trnka
Faktaboks
Jiří Trnka
- Født
- 1912
- Død
- 1969
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.