Grigorij Kozintsev, 1905-1973, russisk filminstruktør. Kozintsev hørte til avantgarden i 1920'ernes sovjetiske teater og film og blev især kendt for en række film, lavet i samarbejde med kollegaen Leonid Trauberg (1901-90). Det ny Babylon (1929), om Pariserkommunen i 1871, udnyttede montageteknikken, men de senere film var konservative i formsproget. Parret fik succes med trilogien om arbejderen Maksim, Maksims ungdom (1935), Maksims tilbagevenden (1937) og Viborg kvarteret (1939), men fik siden politiske problemer. Senere lavede Kozintsev alene en række fornemme klassikerfilmatiseringer, bl.a. Don Quijote (1957), Hamlet (1964) og Kong Lear (1970).
Grigorij Kozintsev
Faktaboks
Grigorij Kozintsev
- Født
- 1905
- Død
- 1973
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.