Stanley Kubrick forlod derfor Hollywood i 1960 og slog sig ned i England, der siden var hans base; det finansielle grundlag for hans film var dog ofte amerikansk. I 1962 filmatiserede han en af tidens mest beundrede og kontroversielle romaner, Vladimir Nabokovs Lolita. Derefter fulgte hovedværket Dr. Strangelove (1964), en ond koldkrigssatire over rustningskapløbets accelererende vanvid. I 1968 kom science fiction-filmen 2001: A Space Odyssey (Rumrejsen år 2001), der hævede genren fra kulørt spænding til ambitiøs filosofisk refleksion. Temaet var menneskehedens skæbne fra urtiden til rumtiden, præget af nietzscheanske tanker og imponerende special effects.
A Clockwork Orange (1971), efter en roman af Anthony Burgess, var en ny provokerende fabel i et fremtidsmiljø. Historien om den ungdomskriminelle Alex demonstrerer, at volds- og ødelæggelsestrangen i den unge mand ikke kun er årsag til kriminelle udskejelser, men også er drivkraften bag hans positive og kreative sider.
Periodefilmen Barry Lyndon (1975) efter W.M. Thackerays roman imponerede især ved sin overdådige visuelle pragt, mens The Shining (1980, Ondskabens hotel) demonstrerede Kubricks beherskelse af gysergenren. I krigsfilmen Full Metal Jacket (1987) genoptog han militær- og krigssatiren fra Dr. Strangelove, denne gang med tema i Vietnamkrigen. I sin sidste film, Eyes Wide Shut (1999), vendte han tilbage til temaer som seksualitet og tabuer.
Steven Spielbergs film Artificial Intelligence: A.I. (2001, A.I. — kunstig intelligens) bygger på en idé, som Kubrick ikke nåede at realisere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.