Faktaboks

D.W. Griffith

David Wark Griffith

Født
22. januar 1875
Død
23. juli 1948

D.W. Griffith. Scene fra filmen The Birth of a Nation (1915). Filmen handler om den amerikanske borgerkrig og den efterfølgende periode. I denne scene forhindrer sorte tidligere slaveejere i at stemme.

.

D.W. Griffith. Den amerikanske instruktør dannede i 1919 filmselskabet United Artists sammen med Douglas Fairbanks, Mary Pickford og Charlie Chaplin. De fire store stjerner i stumfilmtidens Hollywood er her samlet i forbindelse med selskabets lancering; Griffith ses i midten i munter samtale med America's Sweetheart, Mary Pickford.

.

D.W. Griffith var en amerikansk filminstruktør, én af filmens store pionerer, der var med til afgørende at udvikle filmens fortælleformer.

D.W. Griffith begyndte som dramatiker og teaterskuespiller uden succes og kom i 1907 til filmen, først som skuespiller hos Edwin S. Porter i Rescued from an Eagle's Nest (1907). Fra 1908 begyndte han som instruktør med The Adventures of Dollie ved selskabet Biograph og lavede frem til 1913 ca. 450 film.

Det var alt sammen film af 10-20 minutters længde, mest romantiske og sentimentale melodramaer som de to filmatiseringer af Alfred Tennysons Enoch Arden, After Many Years (1908) og Enoch Arden (1911), men også effektive spændingshistorier som The Lonely Villa (1909) og The Lonedale Operator (1911, Telegrafistinden paa Station Lonedale), komedier som The New York Hat (1912, Den nye Hat) og realistiske og socialt orienterede historier som A Corner in Wheat (1909) og The Musketeers of Pig Alley (1912).

Fra 1913 blev filmene længere, bl.a. det bibelske drama Judith of Bethulia (1914, Judith og Holofernes), og med den over tre timer lange The Birth of a Nation (1915, En Nations Fødsel) skabte han et af filmhistoriens storværker.

Den monumentale fortælling om en sydstatsfamilie og en nordstatsfamilie i Den Amerikanske Borgerkrig var præget af sydstatsmanden Griffiths racistiske synspunkter, men markerede også et højdepunkt i filmisk fortælleteknik, bl.a. ved den effektfulde brug af følsomme nærbilleder og panoramiske totalbilleder samt af krydsklipning mellem flere handlingstråde. Filmens imponerende visuelle stil skyldtes også fotografen, W.S. "Billy" Bitzer (1872-1944).

Efter det ideologiske røre om filmen ønskede Griffith at retfærdiggøre sig med den ekstravagante Intolerance (1916), der fortalte intolerancens historie, vekslende mellem fire fortællinger fra hver sin tidsalder. Filmens kolossale udstyr, især i scenerne fra det gamle Babylon, førte til store økonomiske tab, og Griffiths senere film var mere moderate. Han havde forladt Biograph i 1914 og producerede siden selv de fleste af sine film; i 1919 dannede han filmselskabet United Artists sammen med skuespillerne Charlie Chaplin, Douglas Fairbanks og Mary Pickford.

Blandt Griffiths vigtigste senere film er Hearts of the World (1918, Verdens Hjerte), et propagandistisk melodrama fra 1. Verdenskrig, kærlighedstragedien Broken Blossoms (1919, Knækkede Liljer), melodramaerne Way Down East (1920, Vejen mod Lyset) og Orphans of the Storm (1921, De to Forældreløse) om et søsterpar under Den Franske Revolution.

De sidste film virkede gammeldags og blev dårligt modtaget, og efter et par mislykkede lydfilm, bl.a. Abraham Lincoln (1930), trak han sig tilbage. Han modtog en Æresoscar i 1935, men døde bitter over at være blevet forstødt af den filmindustri, han selv havde været med til at etablere.

D.W. Griffith fik også betydning ved at lancere en række filmskuespillere i 1910'erne: først og fremmest Lillian Gish, men også hendes søster Dorothy Gish (1898-1968), Mae Marsh (1895-1968), Blanche Sweet (1895-1986) samt Griffiths første hustru Linda Arvidson (1884-1949).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig