Veit Harlan

Veit Harlan, 22.9.1899-13.4.1964, tysk filminstruktør. Veit Harlan var søn af en tysknational dramatiker, Walter Harlan (1867-1931). Han indledte sin karriere på teatret som skuespiller uden nogen formel uddannelse, men deltog som volontør i nogle af Max Reinhardts iscenesættelser. Han debuterede som filminstruktør i 1935 og blev en af nazitidens største instruktører.

Med sin tredje, svenske hustru, Kristina Söderbaum (1912-2001), som stjerne skabte Harlan i 1942 en af de første tyske farvefilm, Die goldene Stadt (Den gyldne Stad), om det dragende, men usunde storbyliv blandt tjekkiske undermennesker, og i 1945 Kolberg, en nationalistisk storproduktion, der blev en af nazitidens sidste film.

Men Veit Harlans navn er især knyttet til den berygtede antisemitiske film, Jud Süss (1940, Jøden Süss), der efter krigen medførte en anklage, og senere frifindelse, for forbrydelser mod menneskeheden. Det lykkedes ikke desto mindre 1951-62 Harlan at udsende over ti film, melodramaer og "problemfilm", gerne med Kristina Söderbaum i hovedrollen, men Jud Süss kastede vedblivende en skygge over hans liv og karriere.

Harlan-familien var og er vidtforgrenet inden for teater, musik og film. Veit Harlans niece Christiane (f. 1932) spillede under kunstnernavnet Susanne Christian den tyske pige i slutsekvensen af Stanley Kubricks Paths of Glory (Ærens vej, 1957) og blev i 1958 gift med Kubrick. Hendes bror, Jan Harlan (f. 1937), var fra 1970'erne til dennes død Kubricks faste executive producer. Christiane Kubrick og Jan Harlan forvalter i dag Stanley Kubricks kunstneriske bo.

Gennem sin hustru satte Kubrick sig i forbindelse med Veit Harlan, fordi han interesserede sig for de bureaukratiske beslutningsprocesser omkring Jud Süss og heri så et muligt forlæg for en spillefilm. Efter Harlans død fortsatte Kubrick denne research gennem samtaler med Kristina Söderbaum, men trods adskillige års forarbejde opgav han projektet.