Faktaboks

Tomas Villum Jensen
Født
1971
Tomas Villum Jensen
Tomas Villum Jensen fotograferet i 2018.
Tomas Villum Jensen
Af /Ritzau Scanpix.

Tomas Villum Jensen er en dansk skuespiller og instruktør. Tomas Villum Jensen fik tidligt krævende hovedroller i Søren Kragh-Jacobsens Drengene fra Sankt Petri (1991) og Peter Schrøders Det forsømte forår (1993).

Foruden disse psykologiske roller har han senere vist sig også at beherske det mere komiske rollefag i I Kina spiser de hunde (1999) og Grev Axel (2001). Han var sammen med Anders Thomas Jensen instruktør på kortfilmen Ernst & lyset (1996) og fik sit instruktørgennembrud med ungdomsfilmen Kærlighed ved første hik (1999) og nyindspilningen af familiekomedien Min søsters børn (2001).

Med Anders Thomas Jensen som manuskriptforfatter fortsatte Tomas Villum Jensen som instruktør med komedierne Solkongen (2005) og Sprængfarlig bombe (2006).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig