Idrissa Ouédraogo, f. 1954, burkinsk filminstruktør. Efter en række kortfilm lavede Ouédraogo sin første spillefilm i 1987. Yaaba (1989), en tidløs fortælling om overtro og adfærd i et landligt samfund fik international opmærksomhed, og Tilaï (1990), en familietragedie, hvor en far forhindrer sin søns bryllup, fik juryens specialpris ved filmfestivalen i Cannes i 1990 samt førsteprisen ved FESPACO i 1991. I 1993 modtog Ouédraogo Sølvbjørnen ved filmfestivalen i Berlin for Samba Traoré (1992), der handler om en morders samvittighedskvaler.