Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Volker Schlöndorff

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

Volker Schlöndorff, f. 1939, tysk filminstruktør. Volker Schlöndorff var en nybrydende skikkelse i 1960'ernes unge tyske film, fx med Der junge Törless (1966, De unge tyranner).

Schlöndorff har især udmærket sig ved en lang række litterære film, bl.a. sammen med sin hustru, Margarethe von Trotta, den politisk kontroversielle Die verlorene Ehre der Katharina Blum (1975, Katharina Blums tabte ære), efter Heinrich Böll, hovedværket, den Oscar-belønnede Der Blechtrommel (1979, Bliktrommen), efter Günter Grass, den amerikanske tv-film Death of a Salesman (1985, En sælgers død), efter Arthur Miller, samt Voyager (1991, Homo Faber), efter Max Frisch.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: Volker Schlöndorff i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156345