Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Norman McLaren

Oprindelig forfatter JSteg Seneste forfatter Redaktionen

Norman McLaren, 1914-1987, canadisk animator. McLaren, der var skotskfødt, blev i 1943 leder af animationsafdelingen ved det canadiske National Film Board. Hans eksperimenter med utraditionelle animationsteknikker, bl.a. tegning direkte på filmstrimlen og såkaldt pixilation, hvor levende skuespillere flyttes rundt og fotograferes ét billede ad gangen, vakte opsigt i 1940'erne og 1950'erne. Pixilationsfilmene var små moralske historier, bl.a. Neighbours (1952), som fik en Oscar, men det var især de fritsvævende, visuelt overraskende og opfindsomme musikalske tegnefilm, fx Fiddle-de-dee (1947) og Begone Dull Care (1949), der gav ham ry som en af verdens førende animatorer og gjorde ham til forbillede for mange nye talenter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jakob Stegelmann: Norman McLaren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120181