Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ken Loach

Oprindelige forfattere CSei og CTyb Seneste forfatter Redaktionen

Ken Loach. Foto fra 2006.

Ken Loach. Foto fra 2006.

Ken Loach, f. 1936, britisk filminstruktør. Ken Loach arbejdede først ved tv og lavede bl.a. det dokumentariske socialdrama Cathy Come Home (1966) og Days of Hope (1975, Nye tider) med fokus på de sociale og politiske konflikter i England 1916-26.

Hans politiske engagement og kamp mod klassesamfundet løber som en rød tråd gennem hans film. Hovedværker er Kes (1969), om en arbejderdreng og hans dresserede falk, og Family Life (1972), om en ung piges psykiske sammenbrud pga. omgivelsernes pres.

Med sine skarpe synspunkter havde Ken Loach længe svært ved at få opgaver, men har siden 1990'erne lavet adskillige meget roste film, bl.a. Riff-Raff (1991), Raining Stones (1993), Ladybird, Ladybird (1994), Land and Freedom (1995), My Name Is Joe (1998) og Sweet Sixteen (2002).

Annonce

The Wind That Shakes the Barley (2006, Vinden der ryster kornet), der behandler Irlands kamp for uafhængighed 1920-21, vandt Den Gyldne Palme ved Cannes Filmfestival. I, Daniel Blake (2016) om bureaukrati og svigt i det britiske socialsystem vandt Den Gyldne Palme i 2016.

Film instrueret af Ken Loach
1966Cathy Come Home/Cathy kom hjem (tv)
1967Poor Cow/Stakkels ko
1967In Two Minds/Det splittede sind (tv)
1969Kes
1970After a Lifetime/Efter et langt liv (tv)
1971The Rank and File/Først når arbejdet genoptages (tv)
1972Family Life
1975Days of Hope/Nye tider (tv)
1978The Gamekeeper (tv, i bio-distr. 1980)
1979Black Jack
1982Looks and Smiles
1986Fatherland
1990Hidden Agenda
1991Riff-Raff
1993Raining Stones
1994Ladybird, Ladybird
1995Land and Freedom
1996Carla's Song
1998My Name Is Joe
2000Bread and Roses
2001The Navigators
2002Sweet Sixteen
2004Ae Fond Kiss.../Et dristigt kys
2006The Wind That Shakes the Barley/Vinden der ryster kornet
2007It's a Free World/En fri verden
2009Looking for Eric
2010Route Irish
2012The Angels' Share
2013The Spirit of '45
2014Jimmy's Hall
2016I, Daniel Blake

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christopher Seidelin, Casper Tybjerg: Ken Loach i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117770