Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pernilla August

Oprindelige forfattere CSei og PSch Seneste forfatter Redaktionen

Pernilla August, tidl. Pernilla Wallgren, og Pernilla Östergren, f. 1958, svensk skuespiller. Pernilla August blev opdaget af Ingmar Bergman og har ved siden af teaterroller spillet med stor karakteriseringskunst i en række film, bl.a. Bergmans Fanny och Alexander (1982), Bo Widerbergs Ormens väg på hälleberget (1986, Slangens vej), Erik Wedersøes Anna (2000), Ole Bornedals I Am Dina (2002, Jeg er Dina) og Per Flys Drabet (2005) og hans tv-føljeton Forestillinger (2007).

Pernilla August medvirkede i de to første episoder af George Lucas' Star Wars-saga (1999 og 2002).

Hun var 1991-97 gift med Bille August og havde roller i hans Den gode vilje (1992) og Jerusalem (1996).

Annonce

I 2011 debuterede Pernilla August som instruktør med den dystre skildring af skæbner i et boligbyggeri i Ystad, Svinalängorna (Beyond), som samme år blev belønnet med Nordisk Råds Filmpris.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christopher Seidelin, Peter Schepelern: Pernilla August i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41945