Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pier Paolo Pasolini

Oprindelig forfatter BrTh Seneste forfatter Redaktionen

Pier Paolo Pasolini, 1922-1975, italiensk filminstruktør, forfatter og essayist. Pasolini var erklæret ateist, kommunist og homoseksuel og blev som outsider en vigtig figur i Italiens kunstneriske og politiske liv. Han nærede tidligt et brændende had til sin fascistiske far og knyttede sig tæt til sin mor, hvilket prægede ham personligt og kunstnerisk.

I sine digte og romaner hyldede Pasolini det romerske subproletariat, hvori han drømte om at finde en uspoleret oprindelighed midt i det korrumperede forbrugersamfund, som han foragtede. Hans første roman, Ragazzi di vita (1955), om udstødte gadebørn vakte stor forargelse.

Fra midten af 1950'erne skrev han også for filmen, og i 1961 debuterede han som instruktør med Accattone (Luderkarlen Accattone). Efter filmen Mamma Roma (1962) bevægede Pasolini sig mod en mere mytisk livsopfattelse, bl.a. med Jesusfilmen Il vangelo secondo Matteo (1964, Matthæusevangeliet), Edipo re (1967, Kong Ødipus), den helt personlige Teorema (1968, Skandalen i Milano), der beskriver seksualiteten som samfundsomvæltende, samt de erotiske Il Decamerone (1971, Decameron), I racconti di Canterbury (1972, Canterbury fortællingerne) og Il fiore delle mille e una notte (1974, 1001 nat).

Pasolini, som mente, at fascismen havde overlevet i det kristelig-demokratiske styre, foretog i en række stærkt samfundskritiske aviskommentarer (senere samlet i seks essaysamlinger) et radikalt opgør med det moderne Italien og foregreb retsopgøret mod korruptionen.

Han forblev kommunist i sit hjerte, men mistede tiltroen til revolutionerne i Rusland og Kina samt til arbejderklassens revolutionære potentiale. I sin sidste film, Salò o le 120 giornate di Sodoma (1975), beskrev Pasolini fascismens kulmination i et ubærligt voldsorgie, inspireret af både de Sade og Dante.

Pasolini lagde aldrig skjul på, at hans kærlighedsliv udspillede sig i gadedrengemiljøer, og hans elskere fik ofte filmroller, fx i Jesus-filmen. Han blev myrdet af en trækkerdreng, men de nærmere omstændigheder er aldrig opklaret; mange mener, at mordet var politisk motiveret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Braad Thomsen: Pier Paolo Pasolini i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139263