• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Franco Zeffirelli

Oprindelig forfatter EJoer Seneste forfatter Redaktionen

Franco Zeffirelli, egl. Gian Franco Corsi, f. 1923, italiensk film- og operainstruktør. Franco Zeffirelli har især markeret sig med visuelt prangende Shakespeare- og operafilmatiseringer, The Taming of the Shrew (1967, Trold kan tæmmes), Romeo and Juliet (1968, Romeo og Julie), Hamlet (1990) samt La Traviata (1983) og Otello (1986).

Franco Zeffirelli, der er politisk aktiv på højrefløjen, fra 1994 som medlem af Senatet for partiet Forza Italia, fik 1999 en vis succes med den omdiskuterede, delvis selvbiografiske krigskomedie Tea with Mussolini (Te med Mussolini).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Jørholt: Franco Zeffirelli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183958