Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alice O'Fredericks

Oprindelig forfatter IbBo Seneste forfatter Redaktionen

Alice O'Fredericks, egl. Alice Frederiksen, 1899-1968, dansk filminstruktør. Alice O'Fredericks var stumfilmskuespiller i 1920'erne og manusforfatter til bl.a. Fy & Bi-film.

Efter sin instruktørdebut i 1934 blev hun en af de mest produktive instruktører af især populære folkekomedier. Hun var først tilknyttet Palladium, siden ASA, og mange af hendes mere end 75 film er lavet i samarbejde med en medinstruktør, oftest Lau Lauritzen jr.

Morten Korch. Filmplakaterne havde ligesom filmene let genkendelige træk, og de holdt, hvad de lovede: romantik, spænding og dansk idyl. Her ses Poul Reichhardt og Tove Maës i De røde Heste.

Morten Korch. Filmplakaterne havde ligesom filmene let genkendelige træk, og de holdt, hvad de lovede: romantik, spænding og dansk idyl. Her ses Poul Reichhardt og Tove Maës i De røde Heste.

Alice O'Fredericks' film fra 1930'erne og 1940'erne er romantisk-sociale komedier med nogle af de mest folkekære skuespillere. Det gælder fx Panserbasse (1936) med Ib Schønberg, Blaavand melder Storm (1938) med Osvald Helmuth og Frøken Vildkat (1942) med Marguerite Viby og Ebbe Rode.

Annonce

Hun forsøgte sig også med mere realistiske problemfilm, fx abortfilmen Det brændende Spørgsmaal (1943), filmatiseringen af Mogens Klitgaards roman Elly Petersen (1944) og de internationalt prisbelønnede Vi vil ha' et barn og Det gælder os alle (begge 1949).

Det helt store folkelige gennembrud kom med serien af Morten Korch-film (1950-68), hvoraf den første, De røde heste (1950), er den mest sete danske film.

Alice O'Fredericks instruerede også Far til fire-filmene (1953-1961), der ligeledes er blandt de mest sete og populære danske film.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Bondebjerg: Alice O'Fredericks i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134656