Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Woody Allen

Oprindelige forfattere LJuhl og PSch Seneste forfatter Redaktionen

Woody Allen. Foto fra 2007.

Woody Allen. Foto fra 2007.

Woody Allen, f. 1.12.1935, amerikansk filminstruktør og komiker, der i sin karriere har kombineret den populære komikerrolle med en virksomhed som auteur-instruktør.

Inden Woody Allen debuterede som instruktør, skrev han vittigheder til andre og til sig selv og var stand-up-komiker både live (tilgængeligt på grammofonplade), i tv og i filmroller.

I 1969 instruerede Woody Allen sin første film, Take the Money and Run. Han er ofte selv i centrum i de tidlige farcer. De spiller på parodiske referencer til andre film og former sig som et fyrværkeri af visuelt og verbalt vid, der følger traditionen fra Buster Keaton, Bob Hope og Jerry Lewis. Med de bittersøde komedier Annie Hall (Oscarbelønnet) og Manhattan brød han igennem som seriøs instruktør med film om kærlighedens og parforholdets vilkår.

Annonce

Film instrueret af Woody Allen:
1969Take the Money and Run/ Mig og moneterne
1971Bananas/Mig og revolutionen
1972Everything You Always Wanted to Know About Sex *But Were Afraid to Ask/ Min yndlingsperversion
1973Sleeper/Mig og fremtiden
1975Love and Death/Kærlighed og død
1977Annie Hall/Mig og Annie
1978Interiors/Rene linier
1979Manhattan/Manhattan
1980Stardust Memories/Stardust Memories
1982A Midsummer Night's Sex Comedy /En midsommernats sex komedie
1983Zelig/Zelig
1984Broadway Danny Rose/ Broadway Danny Rose
1985The Purple Rose of Cairo/ Den røde rose fra Cairo
1986Hannah and Her Sisters/ Hannah og hendes søstre
1987Radio Days/Radio Days
1987September/September
1988Another Woman/En anden kvinde
1989Crimes and Misdemeanors/ Små og store synder
1989New York Stories (Oedipus Wrecks)/New York Stories
1990Alice/Alice
1991Shadows and Fog/Skygger og tåge
1992Husbands and Wives/ Mænd og koner
1993The Manhattan Murder Mystery/ Manhattan mord mysteriet
1994Bullets Over Broadway/Bullets Over Broadway
1995Mighty Aphrodite/Mig og Afrodite
1996Everybody says I Love You/Alle siger I Love You
1997Deconstructing Harry/Harry - stykke for stykke
1998Celebrity/Celebrity
1999Sweet and Lowdown/Dur og mol
2000Small Time Crooks/Small Time Crooks
2001The Curse of the Jade Scorpion/Skorpionens forbandelse
2002Hollywood Ending/Hollywood Ending
2003Anything Else/Anything Else
2004Melinda and Melinda/Melinda and Melinda
2005Match Point/Match Point
2006Scoop/Scoop
2007Cassandra's Dream/Cassandra's Dream
2008Vicky Christina Barcelona/Vicky Christina Barcelona
2010You Will Meet a Tall Dark Stranger/You Will Meet a Tall Dark Stranger
2011Midnight in Paris/Midnight in Paris
2012To Rome With Love/To Rome With Love
2013Blue Jasmine
2014Magic In The Moonlight
2015Irrational Man

Her rendyrkede Woody Allen også sit fiktive alter ego som jødisk new yorker-intellektuel med et skyldpræget forhold til sex og et ironisk-neurotisk forhold til omverdenen. Det knugende familiedrama Interiors vidner om hans beundring for Ingmar Bergman og markerer en overraskende dyster side af hans talent. Hans produktivitet er høj — ca. en film om året gennem tredive år og alle skrevet af ham selv. Han spiller ofte selv en rolle, ligesom han har spillet i andres film, bl.a. i Martin RittsThe Front om blacklistning i McCarthyperioden.

Allen har benyttet sine private partnere i de kvindelige hovedroller: Diane Keaton i de tidlige film og Mia Farrow indtil 1990'erne, da en skandalehistorie opløste forholdet. Blandt filmene fra 1980'erne er flere kuriøs meta-filmkunst, der leger med illusionerne, fx Zelig og The Purple Rose of Cairo. Radio Days er en nostalgisk periodefilm, og psykologiske kammerspil som Hannah and Her Sisters, Crimes and Misdemeanors og Husbands and Wives forløser tragikomikken i de største emner: kærlighed og død.

Woody Allens univers kan ses som filmisk sidestykke til den bølge af jødisk-amerikansk fiktion, der med Saul Bellow, Bernard Malamud, Philip Roth og E.L. Doctorow har præget USA's litteratur i 1960'erne og 1970'erne. For en amerikansk instruktør har han i usædvanlig grad formået at bevare den fulde kontrol med sine film.

De er skabt billigt og uden kompliceret filmteknik, men distribueres alligevel til almindelige biografer. De er dog nok mere værdsat i Europa end i USA. Allen har desuden skrevet humoristiske bøger, bl.a. Side Effects (1980, Bivirkninger, 1981), og skuespil som Play It Again, Sam, der blev spillet på Broadway i 1969 og filmatiseret 1971 af Herbert Ross: En historie, hvor Woody Allen som rådvild nyskilt søger hjælp hos Humphrey Bogart. En række af Allens manuskripter foreligger i bogform.

Allen modtog ærespriser som anerkendelse for sin karriere ved Venezias Filmfestival i 1995 og ved Cannes Filmfestival i 2002.

Blandt Woody Allens vigtigste senere film er musicalen Everyone Says I Love You (1996), metafilmen Deconstructing Harry (1997) og trekantsdramaet Match Point (2005). Midnight in Paris (2011) er en kærlighedserklæring fra Woody Allen til byernes by, Paris, men samtidig også en forunderlig tidsrejse. I Blue Jasmine (2013) udforsker Allen med Cate Blanchett i hovedrollen forholdet mellem to søstre og USA i finanskrisens tid.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lena Juhl, Peter Schepelern: Woody Allen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36074