Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

William Wyler

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

William Wyler, 1902-1981, amerikansk filminstruktør med schweizisk-fransk baggrund.

William Wyler debuterede sidst i stumfilmtiden og udviklede sig til en af Hollywoods mest professionelle instruktører med film som den socialkritiske Dead End (1937, Blindgaden), Wuthering Heights (1939, Stormfulde Højder) efter Emily Brontë, sydstatsdramaet The Little Foxes (1941, De smaa Ræve) og The Best Years of Our Lives (1946, De bedste Aar) om soldaternes hjemkomst til det civile liv efter 2. Verdenskrig.

William Wyler viste sin spændvidde med en række kæmpesucceser inden for flere genrer, bl.a. den romantiske komedie Roman Holiday (1953, Prinsessen holder fridag), eposet Ben-Hur (1959) og musicalen Funny Girl (1968).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: William Wyler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183229