Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Steven Soderbergh

Oprindelige forfattere CSei og PSch Seneste forfatter Redaktionen

Steven Soderbergh, f. 1963, amerikansk filminstruktør. Steven Soderbergh fik et gennembrud med det psykologiske kammerspil sex, lies, and videotape (1989, sex, løgn og video), der vandt Den Gyldne Palme i Cannes i 1989.

Den er som hans følgende film, bl.a. Kafka (1991) og kriminalfilmen Out of Sight (1998), præget af stilistisk originalitet. Soderbergh fik stor folkelig succes med Erin Brockovich (2000).

Steven Soderbergh fik i 2001 en Oscar som bedste instruktør for Traffic (2000), og hans folkelige succes videreførtes med Ocean's Eleven (2001) og dens efterfølgere (2004, 2007).

Annonce

I samarbejde med vennen George Clooney har han stiftet produktionsselskabet Section Eight.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christopher Seidelin, Peter Schepelern: Steven Soderbergh i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161864