Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robert Zemeckis

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Uffe Rasmussen

Robert Zemeckis, f. 14.5.1952, amerikansk filminstruktør. Zemeckis slog igennem med adventurekomedien Romancing the Stone (1984, Nu går den vilde skattejagt), fulgt af en række succesfilm, bl.a. science fiction-komedietrilogien Back to the Future (1985-90, Tilbage til fremtiden), Who Framed Roger Rabbit (1988, Hvem snørede Roger Rabbit?), Death Becomes Her (1992, Døden klæ'r hende), Forrest Gump (1994; blandt mange priser belønnet med seks Oscars, bl.a. til Tom Hanks i titelrollen, Zemeckis for bedste instruktion og årets bedste film), samt Contact (1997) og Cast Away (2000).

Hans begejstring for ny computerteknik er slået igennem i julefilmen The Polar Express (2004, Polar-ekspressen) og eventyrfilmen Beowulf (2007), som begge er optaget med en teknik, hvor virkelige skuespillere danner modeller for computereffekter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: Robert Zemeckis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183988