Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mike Nichols

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

Mike Nichols, 1931-2014, amerikansk filminstruktør. Født i Berlin som Michael Igor Peschkowsky, barnebarn af anarkisten Gustav Landauer (1870-myrdet 1919). Mike Nichols var teaterinstruktør og entertainer, da han i 1966 debuterede med filmudgaven af Edward Albees Who's Afraid of Virginia Woolf? (Hvem er bange for Virginia Woolf?). Den satiriske komedie The Graduate (1967, Fagre voksne verden), som portrætterede tidens ungdom, fulgtes af den sort-humoristiske krigsfilm Catch-22 (1970, Punkt 22) efter Joseph Hellers roman samt Carnal Knowledge (1971, Kødets lyst), en ubarmhjertig analyse af den amerikanske mands holdning til sex.

Blandt Mike Nichols' senere film kan nævnes komedien Working Girl (1988) og Clinton-parafrasen Primary Colors (1998, Præsidentkandidaten); parforholdsdramaet Closer (2004) tager tråden op fra Carnal Knowledge.

Annonce

Spillefilm instrueret af Nichols
1966Who's Afraid of Virginia Woolf?/Hvem er bange for Virginia Woolf?
1967The Graduate/Fagre voksne verden
1970Catch-22/Punkt 22
1971Carnal Knowledge/Kødets lyst
1973The Day of the Dolphin/Operation Alpha
1975The Fortune/Ta' livet af kællingen
1983Silkwood
1986Heartburn/Til ægteskabet os skiller
1988Biloxi Blues
1988Working Girl
1990Postcards from the Edge/Smil - vi er på
1991Regarding Henry
1994Wolf
1996The Birdcage
1998Primary Colors/Præsidentkandidaten
2000What Planet Are You From?
2004Closer
2007Charlie Wilson's War

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: Mike Nichols i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131607