Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

King Vidor

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

King Vidor, 1894-1982, amerikansk filminstruktør. Vidor lavede en række hovedværker i den sene stumfilm, bl.a. The Big Parade (1925, Den store Parade) om amerikanske soldater i 1. Verdenskrig og The Crowd (1928, En Søn af Folket) om en tragisk hverdagsskæbne i storbyen. Det sociale og humanistiske engagement kulminerede i Our Daily Bread (1934, Vort daglige Brød) om et landkollektiv. Hans senere film var mere konventionelle, men effektfulde genrefilm, fx melodramaet Stella Dallas (1937), westernfilmen Duel in the Sun (1946, Duel i Solen) og Tolstojfilmatiseringen War and Peace (1956, Krig og fred).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: King Vidor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179953