• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

James Cameron

Oprindelige forfattere CSei og PSch Seneste forfatter Redaktionen

James Cameron i forbindelse med en frokost for de Oscar-nominerede 2010.

James Cameron i forbindelse med en frokost for de Oscar-nominerede 2010.

James Cameron, f. 1954, amerikansk filminstruktør. James Cameron var medforfatter på Rambo (1985). Han er blevet kendt for effektfulde science fiction- og actionfilm som The Terminator (1984) og efterfølgeren, Terminator 2 (1991), der blev trendsættende for genren. Desuden instruerede han science fiction-gyseren Aliens (1986) samt kærlighedsfilmen Titanic (1997), der blev en verdenssucces og vandt 11 Oscarstatuetter.

Efterfølgende har James Camerons interesse for skibsvrag udmøntet sig i en række dokumentarfilm, bl.a. Ghosts of the Abyss (2003) og Aliens of the Deep (2005).

I 2009 producerede han verdens hidtil dyreste film, science fiction-eventyret Avatar.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christopher Seidelin, Peter Schepelern: James Cameron i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53778