• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

Orson Welles

Orson Welles, George Orson Welles, 6.5.1915-10.10.1985, amerikansk filminstruktør og skuespiller, en af filmkunstens største personligheder. Orson Welles viste allerede som barn et stort skuespillertalent og tog som ganske ung til Irland, hvor han optrådte på et teater i Dublin.

I USA debuterede Orson Welles på Broadway i 1934 og vakte opmærksomhed som instruktør med nyskabende opsætninger af fx Shakespeares Macbeth (1936), opført på Negro People's Theatre i Harlem, og Julius Caesar (1937), henlagt til en moderne fasciststat. I 1938 skabte han sensation med en radioversion af H.G. Wells' Klodernes Kamp, der fik tusinder af lyttere i New Jersey til at tro, at Jorden blev invaderet fra Mars.

På den baggrund inviterede RKO Welles til Hollywood, og blot 25 år gammel debuterede han med Citizen Kane (1941, Den store Mand), som han selv var medforfatter til og havde hovedrollen i. Filmen er med sit nyskabende billedsprog og sin originale dramaturgi en milepæl i filmhistorien. I samtiden vakte den desuden opsigt ved sit nøgleportræt af bladmagnaten Randolph William Hearst, der forsøgte at stoppe den.

Annonce

Film instrueret af Orson Welles
  • Citizen Kane (1941)
  • Familien Amberson (1942)
  • The Stranger (1946)
  • Kvinden fra Shanghai (1948)
  • Macbeth (1948)
  • Othello (1952)
  • Mr. Arkadin/Confidential Report (1955)
  • Politiets blinde øje (1958)
  • Processen (1962)
  • Falstaff (1966)
  • Den udødelige historie (1968)
  • F for Fake (1974)

Orson Welles' næste film var The Magnificent Ambersons (1942, Familien Amberson) efter Booth Tarkingtons (1869-1946) roman om en amerikansk families storhed og fald. Den blev omklippet og ændret af filmselskabet, hvilket var indledningen til en lang række konflikter, der kom til at præge karrieren. Projektet It's All True, en bestilt dokumentarfilm optaget i Brasilien, blev standset (rekonstrueret 1993). Derefter fulgte thrilleren The Stranger (1946) om en nazist, der har søgt tilflugt ved et amerikansk universitet, og film noir-krimien The Lady from Shanghai (1948, Kvinden fra Shanghai), hvor han spillede sammen med sin daværende hustru, Rita Hayworth.

Efter Macbeth (1948), der fik dårlig kritik, forsvandt tilbuddene i Hollywood, og Orson Welles tog til Europa, hvor han skabte næsten alle sine øvrige film: Den kraftfulde Othello (1952), hvis kaotiske tilblivelse han siden skildrede i dokumentarfilmen Filming "Othello" (1978), thrilleren Mr. Arkadin/Confidential Report (1955) samt den ufuldførte Don Quixote, optaget 1955-73 (rekonstrueret 1992). Tilbage i USA lavede han den stilistisk virtuose lavbudgetkrimi Touch of Evil (1958, Politiets blinde øje), hvor han brillerede i rollen som korrupt politimand.

Orson Welles' senere film, lavet i Europa under stadige økonomiske vanskeligheder, omfatter den franskproducerede The Trial (1962, Processen), efter Franz Kafka, og den spanskproducerede Chimes at Midnight (1966, Falstaff), hvor han med sit efterhånden voluminøse korpus var selvskreven til rollen som Shakespeares tragikomiske tyksak.

Herefter kom den korte Karen Blixen-filmatisering Une histoire immortelle (1968, Den udødelige historie) og den bizarre dokumentariske essayfilm F for Fake (1974) om kunstsvindel.

Ellers var de sidste år præget af urealiserede og ufuldførte projekter, bl.a. The Other Side of the Wind om en filminstruktørs kvaler, optaget 1970-76 med John Huston i hovedrollen.

Ud over at spille med i mange af sine egne film medvirkede Orson Welles også hyppigt i andres, mest berømt i Carol ReedsThe Third Man (1949, Den tredje mand), hvor han spillede den moralsk anløbne Harry Lime i efterkrigstidens Wien.

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object



    • Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Orson Welles
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik