Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rainer Werner Fassbinder

Oprindelig forfatter BrTh Seneste forfatter Redaktionen

Berlin Alexanderplatz. Günter Lamprecht i hovedrollen som Franz Biberkopf i Rainer Werner Fassbinders tv-føljeton (1980) efter Alfred Döblins romanklassiker. Hanna Schygulla har den anden vigtige hovedrolle i dette vældige episke drama fra 1920'ernes Berlin.

Berlin Alexanderplatz. Günter Lamprecht i hovedrollen som Franz Biberkopf i Rainer Werner Fassbinders tv-føljeton (1980) efter Alfred Döblins romanklassiker. Hanna Schygulla har den anden vigtige hovedrolle i dette vældige episke drama fra 1920'ernes Berlin.

Rainer Werner Fassbinder, 31.5.1945-10.6.1982, tysk film- og teaterinstruktør. Rainer Werner Fassbinder læste til skuespiller på en privatskole, efter at han to gange var blevet afvist som uegnet af filmskolen i Berlin. I 1967 blev han instruktør ved det lille undergrundsteater Action-Theater i München, og året efter stiftede han sit eget gruppeteater under navnet antiteater.

Blandt teatrets faste stab af skuespillere var Hannah Schygulla, Irm Hermann (f. 1942) og Kurt Raab (1941-88), og med dem lavede Fassbinder sin første spillefilm Liebe ist kälter als der Tod (1969, Kærlighed er koldere end døden), en titel, der kunne stå som overskrift for det meste af hans produktion; hans grundtema er den udbytning af følelserne, han ser som en konsekvens af samfundsstrukturens nedslag i det private.

Film instrueret af Rainer Werner Fassbinder
1969Liebe ist kälter als der Tod/Kærlighed er koldere end døden
Katzelmacher/Katzelmacher
Götter der Pest/Pestens guder
Warum läuft Herr R amok?
1970Rio das Mortes/Rio das Mortes
Das Kaffeehaus (tv-film)
Whity
Die Niklashauser Fart/Oprøret i Niklashausen
Der amerikanische Soldat/Den amerikanske soldat
Warnung vor einer heiligen Nutte/Advarsel mod en hellig luder
Pioniere in Ingolstadt/Pionererne i Ingolstadt
1971Der Händler der vier Jahreszeiten/Frugthandlerens fire årstider
1972Die bitteren Tränen der Petra von Kant/Petra von Kants bitre tårer
Bremer Freiheit/Fru Geesches frihed (tv-film)
Wildwechsel/Vildtets veje
Acht Stunden sind kein Tag/Otte timer er ikke hele dagen (tv-serie i fem afsnit)
1973Welt am Draht/Verden i en Tråd (tv-serie i to afsnit)
Angst essen Seele auf/Angst æder sjæle op
Martha/Martha
Nora Helmer/Nora Helmer (tv-film)
1974Fontane Effi Briest/Effi Briest
1975Faustrecht der Freiheit/Frihedens knytnæve
Mutter Küsters Fahrt zum Himmel/Mutter Küsters himmelfart
Angst vor der Angst/Angst for angsten (tv-film)
1976Satansbraten/Satans yngel
Ich will doch nur daß ihr mich liebt/Jeg vil jo kun, at I elsker mig (tv-film)
1977Chinesisches Roulette/Kinesisk roulette
Bolwieser/Bolwieser (biograffilm og tv-film i to afsnit)
Frauen in New York (tv-film)
Despair/Eine Reise ins Licht/Den desperate mand
Deutschland im Herbst/Tyskland i efteråret (episodefilm)
1978Die Ehe der Maria Braun/Maria Brauns ægteskab
In einem Jahr mit 13 Monden/I et år med 13 måner
1979Die dritte Generation/Den tredje generation
1980Berlin Alexanderplatz/Berlin Alexanderplatz (tv-serie i 14 afsnit)
Lili Marleen/Lili Marleen
1981Lola/Lola
Theater in Trance/Teater i trance (tv-film)
1982Die Sehnsucht der Veronika Voss/Veronika Voss' længsel
Querelle/Querelle

Rainer Werner Fassbinder instruerede og/eller skrev på 16 år 31 teaterforestillinger, 33 spillefilm, fire tv-serier i 23 afsnit, fire videofilm, fire radiospil og tre kortfilm. Desuden medvirkede han hyppigt som skuespiller i både sine egne og andres film.

Annonce

I et interview filmet få timer før han døde af et hjerteslag, formulerede Fassbinder sit credo: "Mennesket behøver sig selv endnu en gang for at blive hel". I sine film kredser han ofte om en spaltning, som er neurotisk, og en dobbelthed, som er helende, og spejlet var hans yndlingsrekvisit. Via spejlet afslører han menneskets splittelse mellem den, det gerne vil være, og den, det er. Også hans skuespillere fastholder denne dobbelthed med deres let kejtede kropsholdning og diktion; de hviler sjældent i sig selv og har kun glimtvis kontakt til deres egentlige jeg.

Gennem hele sin produktion skildrer Fassbinder Tysklands dramatiske historie i 1900-t. Weimarrepublikkens sammenbrud ligger bag tv-serien Berlin Alexanderplatz (1980); den tyske antisemitisme beskæftiger han sig med i teaterstykket Der Müll, die Stadt und der Tod (1975), som ikke har kunnet opføres i Tyskland, men blev spillet af Mammutteatret i København i 1987 under titlen Affaldet, byen og døden; de menneskelige omkostninger bag 1950'ernes Wirtschaftswunder beskrives i filmtrilogien Die Ehe der Maria Braun (1978, Maria Brauns ægteskab), Lola (1981) og Die Sehnsucht der Veronika Voss (1982, Veronika Voss' længsel).

1970'ernes kvindekamp spejles i Die bitteren Tränen der Petra von Kant (1972, Petra von Kants bitre tårer) og Martha (1973), fremmedarbejderproblemer tages op i Katzelmacher (1969) og Angst essen Seele auf (1973, Angst æder sjæle op), og terrorismen i Mutter Küsters Fahrt zum Himmel (1975, Mutter Küsters himmelfart) og Die dritte Generation (1979, Den tredje generation).

Nazitiden nåede Fassbinder kun at beskæftige sig med i den mindre vellykkede Lili Marleen (1980), men til gengæld viser de fleste af hans film, at nazistiske værdier har overlevet nazismens sammenbrud og genintegreres i det borgerskab, de er udsprunget af.

Som barn af krigen havde Rainer Werner Fassbinder et problematisk forhold til sin tyske identitet. Men hvor anarkistisk og traditionsomstyrtende han end var politisk og kunstnerisk, knyttede han samtidig an til den periode, hvor det bedste i tysk kultur blev tilintetgjort i de nazistiske bogafbrændinger.

Han identificerede sig med de kunstnere, som blev tvunget i indre eller ydre eksil af nazismen, fx Bertolt Brecht, Oskar Maria Graf (1894-1967), Marieluise Fleißer (1901-74) og Alfred Döblin. Når han en sjælden gang instruerede andres tekster, søgte han til deres værker.

Fassbinders yndlingsinstruktør i Hollywood, Douglas Sirk, var også flygtet fra nazismen. At Fassbinder formåede at udvikle en ny folkelig filmform af de første avantgardefilms strenge form, skyldtes ikke mindst indflydelsen fra Sirk, hvis Hollywood-melodramaer han på original vis omplantede til den bayerske provins.

Som dramatiker blev Rainer Werner Fassbinder introduceret i Danmark med teaterversionen af Petra von Kants bitre tårerSvalegangen i Aarhus i 1975, og ud over Affaldet, byen og døden er bl.a. Den brændende by (Das brennende Dorf) blev opført på Aarhus Teater i 1983.

2015 udsendte den danske filminstruktør Christian Braad Thomsen dokumentarfilmen, Fassbinder – at elske uden at kræve (ty. Fassbinder - Lieben ohne zu fordern), baseret på tidligere ikke offentliggjorte filmoptagelser, som Braad Thomsen lavede med Fassbinder op gennem 1970erne. I filmen fortæller Fassbinder om sin kærlighed til barndommens Hollywood, om 70er-oprøret, om kvindefrigørelsen, om terrorismen i Vesttyskland, om kærlighed, ægteskab og børn – og om den personligt valgte galskab som det måske eneste alternativ til det herskende systems sindssyge. Filmen havde premiere på Berlinalen i 2015.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Braad Thomsen: Rainer Werner Fassbinder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74593