Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Terry Gilliam

Oprindelige forfattere CSei og CTyb Seneste forfatter Redaktionen

Terry Gilliam, f. 1940, amerikansk filminstruktør. Terry Gilliam var med i den britiske Monty Python-gruppe og stod bl.a. bag de surrealistiske, tegnede indslag til tv-serien Monty Python's Flying Circus (1969-74, Monty Pythons flyvende cirkus).

I sine film, hvor især Time Bandits (1981) og Brazil (1985) må fremhæves, skildrer han overdådige fantasiuniverser, hvor barnligt-romantiske længsler og absurd humor brydes med vilkårlig, nådesløs grumhed.

I 1991 fik Terry Gilliam sin første større kommercielle succes med det Hollywood-producerede storbyeventyr The Fisher King, som han fulgte op med fremtidsskildringen 12 Monkeys i 1995.

Annonce

Terry Gilliams forkærlighed for fantasiuniverser går igen i The Brothers Grimm (2005), der opfindsomt sammenblander elementer fra en række folkeeventyr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christopher Seidelin, Casper Tybjerg: Terry Gilliam i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83981