Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Schlesinger

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

John Schlesinger, 16.2.1926-25.7.2003, britisk filminstruktør. John Schlesinger blev via tv en central skikkelse i britisk films nye realisme i 1960'erne med A Kind of Loving (1962, En slags kærlighed), den satiriske sædeskildring Darling (1965) og det seksuelle hverdagsdrama Sunday, Bloody Sunday (1971, Den satans søndag).

I USA gjorde han sig bemærket med karikaturen af den amerikanske drøm i Midnight Cowboy (1969) og The Day of the Locust (1975, Katastrofenatten) efter Nathanael West.

Siden lavede John Schlesinger mest mere konventionelle spændingsfilm, bl.a. Pacific Heights (1990, En fremmed flytter ind).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: John Schlesinger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156322