• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Woo

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

John Woo, egl. Yusen Wu, f. 1948, kinesisk filminstruktør. Woo var en central skikkelse i filmproduktionen i Hongkong, hvor han i 1970'erne og 1980'erne lavede en lang række action- og kung-fu-film, bl.a. A Better Tomorrow (1986), The Killer (1989) og Hard-Boiled (1992), der er præget af en raffineret æsteticerende stil i voldsscenerne. Siden kom Woo til Hollywood, hvor han har lavet en række effektfulde actionfilm som Broken Arrow (1996), hovedværket Face/Off (1997) og Mission: Impossible II (2000).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: John Woo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183047