Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tomas Villum Jensen

Oprindelige forfattere IbBo og LJuhl Seneste forfatter Redaktionen

Tomas Villum Jensen, f. 1971, dansk skuespiller og instruktør. Tomas Villum Jensen fik tidligt krævende hovedroller i Søren Kragh-Jacobsens Drengene fra Sankt Petri (1991) og Peter Schrøders Det forsømte forår (1993).

Foruden disse psykologiske roller har han senere vist sig også at beherske det mere komiske rollefag i I Kina spiser de hunde (1999) og Grev Axel (2001). Han var sammen med Anders Thomas Jensen instruktør på kortfilmen Ernst & lyset (1996) og fik sit instruktørgennembrud med ungdomsfilmen Kærlighed ved første hik (1999) og nyindspilningen af familiekomedien Min søsters børn (2001).

Med Anders Thomas Jensen som manuskriptforfatter fortsatte Tomas Villum Jensen som instruktør med komedierne Solkongen (2005) og Sprængfarlig bombe (2006).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Bondebjerg, Lena Juhl: Tomas Villum Jensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101160